Udtalelser

Gøgl og freakshow i totalinstallation

Tekst: Anne-Sofie Stampe
Foto: Anne Mie Dreves

Kærligheden til skulptur, installation og performance er baggrund for totalinstallationen Island Life på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder. Sammen har de fire kvindelige kunstnere Annesofie Sandal, Nanna Starck, Charlotte B. Johansen og Christina Hamre omdannet den 250 m2 store Hal 1 til et lukket univers fuld af gøgl, cirkus, tivoli og markedsstemning. Wonderland har mødt de fire kunstnere til en snak om, hvordan det hele startede, og hvordan Grace Jones burde have stået i midten af totalinstallationen.

Annesofie Sandal, Nanna Starck, Christina Hamre og Charlotte Bergmann Johansen

Hvordan begyndte jeres samarbejde?
Charlotte: Vi er helt tilbage på akademiet, hvor vi alle fire har gået.
Christina: Annesofie, Nanna og jeg ville lave en skulpturudstilling med nogle kvindelige kunstnere, og så fandt vi på Charlotte, fordi vi gerne ville lave nogle store værker, noget der fyldte noget rum.
Annesofie: Jeg tror egentlig, at vi snakkede om, at der, på det tidspunkt, var lidt mangel på skulptur, og installation. Til at starte med var det en meget løs idé, hvad det skulle være for en slags udstilling. Det eneste vi ligesom var 100% sikre på var, at det skulle være med skulptur.

Hvordan begyndte I at arbejde med udstillingen?
Christina: Vi startede med at brainstorme over nogle temaer, og hvad vi syntes, det skulle handle om.
Charlotte: Som jeg husker det, så fandt vi ret hurtigt ud af, at de skulle være underholdning, der var det overordnede tema, fordi det kunne rumme en masse forskellige vinkler. Og vi arbejder meget forskelligt, så der er brug for luft sådan, at det ikke skulle være et meget tæt samarbejde, men et samarbejde omkring et tema.
Annesofie: Jeg gik ikke i gang med at lave selve værkerne før cirka 3 mdr. op til udstillingen, men derfor er der alligevel gået en masse måneder forud med forberedelser og indsamle inspirationsmateriale og pejle sig ind på, hvad man ville. På den måde er det konkrete – den periode hvor vi har arbejdet konkret – ikke særlig lang i forhold til hvor længe, vi har arbejdet med projektet. Så det er kun 3 mdr. ud af to år, jeg har lavet det konkrete værk.
Nanna: Vi begyndte at indsamle inspirationsmateriale og begyndte at snakke om de ting vi godt kunne tænke os og de ting, der var fælles. Vi havde f.eks. snakket om, at vi gerne ville lave et indgangsparti – hvilket det også endte med. Vi begyndte også at tegne på det, og det var en meget god måde at starte lidt op på. – Og fortælle hinanden hvad man definerede indenfor det her og så på en eller anden måde få noget visuelt på. Og jeg tror da også, ligesom Annesofie sagde, at det har været meget intenst de måneder op til, men der har jo også været en masse hjernearbejde, der har kørt lang tid op til.

Indgangsparti

Hvilket fælles tema har I brugt som ramme for udstillingen?
Christina: Vi har haft den her titel Island Life, og det skulle være sådan lidt markedsplads, cirkus, tivoli, gøgl. Men hvor mange værker vi skulle lave, eller hvad vi skulle lave det i og farver osv., det har været helt op til os selv.
Nanna: Vi brugte en hel uge på at sætte op, og det var fra morgen til sen aften. Og det var ikke fordi, der var så meget installeringsarbejde. Det har mest været hvordan får vi placeret det her i rummet, og hvordan får vi det til at fungere og får de her værker til at tale sammen. Det var rigtig sjovt.
Annesofie: Og grunden til at vi har kunnet gøre det her, tror jeg, er fordi, vi har gået på akademiet sammen, vi kender hinandens værker og arbejdsunivers så godt, at vi har stolet fuldt og fast på, at selvfølgelig kommer de andre med noget, som godt kan spille op imod mit og omvendt, så det er ikke noget, man ville kunne gøre med hvem som helst, tror jeg.

Hvordan kom I frem til titlen og temaet Island Life?
Nanna: Det ligger jo også rigtig langt tilbage. Vi var til fødselsdag ude hos Charlotte.
Annesofie: Ja, og så hørte vi Grace Jones’ album Island Life, og så blev vi meget optaget af det her cover og prøvede at efterligne det, og så greb vi bare fat i hende som underholdning og freakshow og ikon.
Nanna: Ja, det der intetkøns-agtige. Hun er ligeså maskulin, som hun er feminin. Hun har det hele i sig – og hun kunne sagtens stå midt i vores udstilling. Det burde hun have gjort.

Hvordan har I defineret hvad titlen Island Life skulle indeholde?
Christina: Det var fordi at ’Island’, det ser man jo også som sådan en isoleret enhed, et isoleret samfund, man går ind i. Det er et cirkus også, eller et tivoli. Så vi syntes, der var en connection der.
Annesofie: Ja, et lukket univers hvor der er plads til, netop det unormale og absurde og anderledes.

“Dandy” Christina Hamre

Hvilke udfordringer er I stødt på undervejs?
Annesofie: Jeg synes at det har været en udfordring, selv om vi kender hinanden så godt, at installere. Skulle man lave et fælles værk hvor alle bestemmer over det hele, eller skulle man have vetoret over sine egne værker.
Christina: Normalt når man laver sine værker, så har man super kontrol over det hele, og man ved, at til sidst kan man få det, som man vil have det. Men her vidste man ikke, om man skulle give slip på det hele, fordi de andre ikke synes, det skulle være på den måde. Det har selvfølgelig skabt en masse spændinger, men det er også det, der har været spændende.
Nanna: Egentlig tænker jeg ikke, at der var nogle udfordringer, men det er jo fordi, at det var så fedt, og det var skide sjovt, og jeg synes, det var rigtig rigtig fedt al den snak, vi havde omkring det, men det var jo selvfølgelig en udfordring.
Annesofie: Jeg synes også, at det har været en udfordring at lave selve værkerne uden helt at vide, hvad de andre helt nøjagtigt kom med, eller hvad deres udtryk nøjagtigt ville være, men det var jo også spændende.
Nanna: Ja, det skulle jo stå sin prøve, om det hele kunne fungere sammen, og det anede vi jo ikke, om det ville, og det var da udfordrende.
Annesofie: Ja vi vidste jo ikke på forhånd, hvordan udstillingen ville komme til at se ud.

Installationsview

Hvad skal publikum have ud af udstillingen?
Nanna: Jeg tror vi alle sammen havde det sådan, at det gerne måtte indeholde det dæmoniske og det lattervækkende. Og vi ville gerne have, at det kunne have begge dele. Det mere dystre og absurde og det mere glatte og glade. Det skulle være det her univers, man trådte ind i, som man godt kunne mærke var en lukket verden med en lidt skæv vinkel. Og så skulle man gerne gå ind og gå rundt mellem de her aktører. Christina har jo nogle karakterer, som nok spiller en ret stor rolle for oplevelsen.
Christina: De skaber noget liv. De er de eneste figurer, der er. Det skaber en eller anden åbning. Der kan være en eller anden dialog mere direkte. Man kan også godt sige, at vi forsøger at få beskueren lidt mere med, end man normalt er på en udstilling ved faktisk at bruge det her underholdningstema, der giver en åbning. Det kan nok virke lidt lettere tilgængeligt end en eller anden abstrakt skulptur.
Annesofie: Man kan sige at ligesom en hvilken som helst person går i cirkus eller tivoli eller i zoologisk have, så gør de det for at blive underholdt i en eller anden grad og af en eller anden årsag, eller for at blive distraheret fra hverdagen. Og der tror jeg, at det er meget med at få beskueren med, så de også bidrager med noget og finder sig selv nogle steder og fanger sig selv i en eller anden måde at tænke på.
Nanna: Vi har også lavet lyssætning som betyder rigtig meget. Det er meget iscenesat. Lyset er dæmpet. Det er ikke som tusmørke men lige før, og så er der spots på, så der er en lidt teatralsk stemning. Så man er ikke i tvivl om, at det er iscenesat. Og der er rislende vand fra Charlottes springvand, så der sker noget. – Det gir en stemning at gå derinde. Man er meget opmærksom på, at man bevæger sig igennem rummet. Vi tvinger jo folk til at tage stilling til, om man nu skal dreje til højre eller venstre ved ikke at gøre det bare lige til. Man bevæger sig igennem udstillingslokalet, ligesom det var en have – ned til springvandet og rundt igen, og så ser du udstillingen fra den anden side. Det er det, der er så fedt ved skulptur, at det ikke kun kan ses fra den ene side men kan ses fra alle sider.

Totalinstallationen Island Life kan ses i Sønderjyllands Kunstmuseums Hal 1 indtil januar 2008. I forbindelse med udstillingen er der trykt en plakat og et katalog om udstillingen, med tekster af af Ph.D. Camilla Jalving og professor Martin Zerlang, er lige på trapperne.

Installationsview